Posts Tagged Konservatisme
Inspiration til moderne borgerlighed

Når nu nogen, for en gangs skyld, laver ens arbejde for en, skulle man da være et skarn om man ikke rapporterede det videre! Det drejer sig i dette tilfælde om CEPOS’ top 13 liste over borgerlige tænkere med relevans, og til inspiration, for moderne borgerlige. Ikke mindst konservative kosmopolitter! Udgivelsen, 13 frihedstænkere kan købes her. I sin blog på Berlingske.dk fremhæver Jesper Beinov, redaktionschef ved Midtjyske, top 10:
- Machiavelli
- John Locke
- David Hume
- Adam Smith
- Edmund Burke
- Søren Kierkegaard
- F. A. von Hayek
- Karl Popper
- George Orwell
- Milton Friedman
Man kan, som Beinov selv påpeger, undre sig lidt over prioriteringen, især når overskriften er “13 Frihedstænkere”. Her er den Machiavellis godmodige magtbegreb måske en hver scient.pol’ers våde drøm, men ikke nødvendigvis nummer 1 på en liste over frihedstænkere. Nuvel. Se hele listen, og Beinovs udmærket begrundelser for valgene på Jesper Beinovs Blog og døm selv. Som scient.pol’er må jeg naturligvis også anbefale originalteksterne!
pal
Add comment december 16, 2008
Da Adam Smith mødte Mao
Titlen på dette indlæg kan jeg ikke selv tage æren for – den stammer nemlig fra en næsten 40 år gammel artikel, skrevet af nuværende udenrigsminister Per Stig Møller. Artiklen har mange gode pointer, men jeg har dog et stort problem med selve titlen på artiklen – altså den titel, jeg også selv, som en anden copy-cat, har valgt at bruge her.
Inden jeg kommer alt for godt i gang, må jeg hellere komme med en indrømmelse. Jeg har aldrig læst Adam Smiths Inquiry into the nature and causes of the wealth of Nations. Maos lille røde har jeg heller aldrig åbnet. Jeg har dog læst uddrag fra begge bøger, men de samlede værker – dem har mine øjne kun flygtigt hvilet på. Jeg vil alligevel påstå, at jeg har en god forståelse af begge bøger og teorierne fremlagt i dem, men som skrevet – det bliver ikke umiddelbart mig, der anmelder dem på avisens litteratursider.
Add comment oktober 26, 2008
