Konkosmisk radioreklame

I virkeligheden er det nok oplagt for de fleste med en flig af konservative fordomme på tungespidsen: Hvis der fandtes en udpreget konservativ radiokanal i Danmark, ville den spille en uskøn blanding af 50′er og 60′er hits, jazz (af den heroin-, og ikke kokainprægede, af slagsen) og alverdens klassiske koncerter, krydret med lange debatter og temaformiddage. Sandt? Tja.

Lad mig i hvert fald, med det samme, bekræfte fordommene for mit eget vedkommende! Jeg erkender blankt, at der kun findes to radiostationer i mit liv: Radio Swiss Classic og Radio Swiss Jazz. Med den helt rigtige digitale blanding af den helt rigtige musik, passer den ene eller den anden altid perfekt til mit (konservative) humør og temperament, dag og nat, hjemme og på arbejdspladsen. Fordi radiostationerne er digitale undgår jeg også de, til tider, lange og kedsommelige baggrundsforklaringer på P2, morgenandagter og hysteriske eksperimental-jazz-seancer. P1 er fornøjelig i overskudsøjeblikke, men fyld kan jeg leve foruden.

Dertil kommer at mit kosmopolitiske hjerte smelter hver gang værterne, med dæmpet accent og stemme, byder velkommen på tre forskellige sprog (tysk, fransk og italiensk). “Ihre musikalischer Begleiter…”, uden fyld, uden tvivl. 

pal

DR og manglen på ytringsfrihed

Adam Holm skrev i denne uge en opsigtsvækkende kronik i Politiken om Israel-Palæstina konflikten, eller rettere om medierne og samfundsdebattørernes argumentation i konflikten. Adam Holm opfordrer til en mere nuanceret debat om emnet og påpeger ganske rigtigt, at der aldrig var demonstrationer og opråb i samme skala, når den hedengangne Sovjetunion gik i offensiv.

Jeg lader alle have deres mening, hvilket DR også burde. Adam Holm skriver ikke noget om, hvem han holder med i konflikten, men sender blot en opfordring til en mere nuanceret debat. Alligevel kan man i Berlingske Tidende læse, at Adam Holm har fået en kraftig mundtlig advarsel af DR-ledelsen, og Adam Holm måtte også krybe til korset og undskylde, fordi han havde optrådt ukollegialt mod sine kollegaer.
Her bliver DR’s hykleri for alvor udstillet. Mig bekendt modtog Jens Blauenfeldt ingen advarsel, da han på årsdagen for terrorangrebet 11. september sagde, at han den 11. September 2001 glædede sig over, at der endelig var nogle som slog igen mod USA:

hsn

Dansk servicementalitet

I et nyt fælles udspil fra både offentlige og private aktører i dansk turisme vil den danske servicesektor satse på at få mere kvalitetsbevidste og flere “højtforbrugende” turister til landet. For så vidt en glimrende strategi, som dog falder og står på en udslukket grundsøjle i dansk turisme: servicementalitet!

I Danmark får man, som udefrakommende, hurtigt et indtryk af, at du er der for personalets skyld, og ikke omvendt. Det gælder både i hotellernes receptioner, butikkerne på Strøget, og ikke mindst caféer og restauranter. Sure miner, kolde og usynlige skjolde af overenskomster og regler, ingen rabatter eller fleksibilitet og ingen jovial eller nærværende, oprigtig service. Betal og skrid. 

Hvad should wir parler?

Der har altid været delte meninger om hvilke fremmedsprog danskere skulle lære at tale og forstå, og meningerne bliver ikke færre, jo mere vores dagligdag påvirkes af globalisering og europæisering i forskellige størrelser. Diskussionen er så meget desto mere spændende, fordi der ikke umiddelbart er nogen rigtige eller forkerte svar – heller ikke her.