Finanslov med fremtidsudsigter?

»jeg vil hellere respekteres i min eftertid end være populær i min nutid,« (citat)

Citatet stammer fra daværende konservative formand, Bendt Bendtsen. Selv om man med rette kan betvivle om regeringen, med Bendt Bendtsen som formand for Det Konservative Folkeparti, virkelig formåede at tage de nødvendige beslutninger for at sikre fremtidens velfærd, må den netop overståede finanslov give politikerne dumpekarakter i at træffe beslutninger, som virkelig vil sikre fremtidens velfærd.

Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet for ikke at støtte op om nødvendige beslutninger om fjernelse af efterløn, nedsættelse af dagpengeperioden og en generel diskussion af universelle ydelser.

Som konservativ, med alt hvad det medfører af generationskontrakter og ansvar for fremtidens samfund, har regeringen imidlertid også skuffet.
Regeringen startede med at annoncere en dagpengereform, der ville sende 23.000 yderligere ud på arbejdsmarkedet. Siden blev planen reduceret til en lille jobpakke, som ville resultere i yderligere 7.000 beskæftigede, for så til sidst at blive helt droppet (telegram, 180-grader)

Med meget vigtige fremtidige beslutninger om reformering af skattepolitikken og yderst presserende beslutninger for at sikre fremtidens velfærd i en global verden og med stadig flere ældre, burde regeringen have gjort spørgsmålet om reformering af dagpengeperioden til et kardinalpunkt. Hvis det alligevel ikke havde vist sig muligt at forkorte dagpengeperioden, måtte regeringen have forsøgt at få fornyet sit mandat hos vælgerne.
Uanset om vælgerne ville genvælge regeringen eller ej, ville den om tyve år være overordentlig respekteret -for fremtidens udfordringerne bliver stadig større!

Næstekærlighed in action

De sidste fjorten dage har jeg tilbragt i USA – og i modsætning til Peter, er jeg bestemt ikke Obama-tilhænger. Tværtimod valgte jeg at bruge min tid i USA på at kæmpe for John McCain.

Dette indlæg skal dog ikke handle om min bitterhed over USAs valg af præsident – selvom jeg helt ærligt er skuffet – men tværtimod om noget fantastisk, jeg oplevede og iagttog over there – nemlig den rolle, kirken indtager i samfundet.

Jeg snakkede fx med en ung gut, som boede på et kristent center. Han havde haft en del problemer, men havde så fået lov til at flytte ind på centeret, hvor han nu havde en fast rutine i dagligdagen, og var i gang med en uddannelse – kvit og frit. Blandt andre af beboerne på centeret var tidligere alkolikere og junkies – også de fik samme omsorg, uden at skulle betale noget som helst.

Jeg nåede også en tur i kirke derovre, og selvom jeg, som protestant til en katolsk messe, følte mig en smule forkert på den, var det alligevel en rigtig god oplevelse. Præsten afsluttede nemlig med at bede for alle dem, der skulle stemme om tirsdagen – der blev bedt for, at de fandt styrke til at vælge de rigtige mennesker, og at kandidaterne besad den nødvendige integritet. Og det blev gjort klart, at det var en pligt at tage til det nærmeste valgsted for at stemme. 

Jeg synes, at det er intet mindre end fantastisk, at kirken på den måde tager et ansvar for ikke bare sin menighed, men også andre mennesker i nød - og på den måde er med til at overflødiggøre staten på visse punkter. Der er nemlig intet mere selvudslettende for et samfund, end når man begynder at forvente, at staten skal tage sig af sine borgere – og ikke borgerne af hinanden.

cha

En bøn til Obama

Efter næsten to års valgkamp lykkedes det Obama at vinde det amerikanske valg. Tillykke med det. Dobbelt så mange electoral votes blev det til, og hele verden er beruset af begejstring over et nyt ansigt, et nyt håb, og forandringens sagelighed. Skønt.

Ikke mindst Europa må være tilfreds med valget af Obama, og det er der masser af gode grunde til – også fra et konservativt kosmopolitisk synspunkt. Men for at realismen ikke skal dø helt ud i disse tider, vil vi alligevel tillade os at komme med en bøn, eller måske rettere en ønskeseddel, til den nye præsident. Fra et europæisk perspektiv er det nemlig ikke håb og forandring i sig selv, der er behov for:

1. Hold fast i de høje ambitioner for innovativ og bæredygtig klima- og energipolitik
   USA er nøglen til et succesfyldt klimatopmøde i København i 2009, og hvis USA evner at imødekomme europæernes høje krav til miljø, vil respekten også automatisk følge.
2. Brug NATO, og kræv noget af EU
   Som europæere har vi i sikkerhedspolitiske spørgsmål interesse i et stærkt USA, forankret i FN’s og de europæiske menneskerettighedskonventioner. Vi har, for den sags skyld, også brug for et stærkt EU, og med dig som præsident er der en større chance for, at EU tør tage det skridt.
3. Glem ikke frihandel!
   Vi ved, at du ved, at protektionisme ikke er vejen frem i vores globaliseret tidsalder. Vi er også klar over, at EU ikke selv har fattet dét budskab endnu… Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at få det på dagsordenen.

pal